• Du er her: 
  • Forsiden
  •  ›› Nyheder
  •  ›› Glemmer du, så husker vi…


Glemmer du, så husker vi…

Er dine nummerplader fastmonteret korrekt efter de nye krav? Hvis ikke, så se at få det gjort inden november 2015, hvor lovgivningen om, at alle nummerplader skal være skruet fast, træder i kraft. Der er mange bilejere, som enten ikke kender til dette nye krav, der har fået en toårig indfasningsperiode, eller glemmer/udskyder at få bilens nummerplader fastmonteret efter de nye krav med skuer. Nummerpladerne skal i fremtiden være fastmonteret på bilen for at forebygge tyveri af nummerplader.


Den toårige indfasningsperiode gør, at der ikke er grund til hast, hvad angår fastmonteringen af din bils nummerplader. Der kan dog være risiko for, at du glemmer at få det gjort, hvis du udskyder, og lader det blive ved tanken. Bliver dine nummerplader stjålet, koster det dig 1180 kr. for et nyt sæt, samt ulejligheden med at få fat i nogle nye. Glemmer du at få din bils nummerplader fastmonteret inden den 15. november 2015, kan du stå til en bøde på omkring 1000 kr. fra ikrafttrædelsen af de nye krav.   


Derfor opfordrer vi til, at du får din bils nummerplader skruet på inden for nærmeste fremtid, så det ikke går i glemmebogen. Kendte du ikke til de nye krav for nummerplader, er der hermed gjort opmærksom på det. Kontakt dit lokale CAD-værksted og få din bils nummerplader fastmonteret korrekt, så du sikrer dig, at din bils nummerplader ikke kan afmonteres uden brug af værktøj.



 



   



I forbindelse med klager eller tvist, henvises til ankenævnet for biler - www.bilklage.dk

Udviklet af seek4cars.net