Bilen parkerer sig selv uden menneskelig indblanding

Bosch og Daimler står bag den førerløse parkering helt uden menneskeligt opsyn.

Systemet kaldes ”Automated valet parking” og er angiveligt verdens første fuldautomatiske førerløse parkeringsfunktion, der er godkendt af myndighederne. Den førerløse parkering havde premiere sidste sommer og benyttes hver dag i p-huset, der hører til Mercedes-Benz-museet i Stuttgart. Det automatiske parkeringssystem henter og bringer bilen helt og aldeles uden menneskelig indblanding.

Valet parking via smartphone
Bosch og Daimler har nået en milepæl på vej mod automatiseret kørsel og har nu opnået godkendelse fra de relevante myndigheder i Baden-Württemberg for deres automatiske parkeringssystem i p-huset.

Den automatiserede valet parking service kaldes frem via en smartphone app og kræver ingen sikkerhedsfører. Det gør den til verdens første fuldautomatiske førerløse SAE Level 41 parkeringsfunktion, der officielt er godkendt til brug hver dag.

Teknikken bag førerløs parkering
Kør ind i parkeringshuset, stig ud af bilen og send bilen til en parkeringsplads, bare ved et klik på en smartphone-skærm. Automated valet parking kræver ingen fører. Når føreren har forladt p-huset, kører bilen selv hen til en anvist parkeringsplads og parkerer. Senere kommer bilen tilbage til udgangspunktet på nøjagtig sammen måde.

Denne proces er afhængig af samspillet mellem den intelligente p-hus-infrastruktur fra Bosch og bilteknik fra Mercedes-Benz. Sensorer fra Bosch i p-huset overvåger kørekorridoren og dens omgivelser og leverer de informationer, der er nødvendige for at styre bilen. Teknikken i bilen omsætter kommandoerne fra infrastrukturen til køremanøvrer. På denne måde kan bilerne også selv køre op og ned ad ramperne for at skifte mellem p-husets etager. Hvis infrastrukturens sensorer registrerer en forhindring, stopper bilen omgående.

Projektets milepæle
Bosch og Daimler begyndte at udvikle fuldautomatisk førerløs parkering i 2015, og i sommeren 2017 nåede deres pilotløsning i P-huset. Automated valet parking blev for første gang præsenteret for offentligheden under virkelige forhold med og uden fører bag rattet. Denne premiere blev efterfulgt af en intensiv test- og opstartsfase.

Siden 2018 har museumsgæsterne kunnet anvende parkeringstjenesten live ledsaget af uddannet sikkerhedspersonale.

Et aspekt af pilotprojektet omfatter test af lyskoncepter på bilerne. Turkis-farvede lyssignaler indikerer, at en bil er i automatiseret køremode og informerer dermed forbipasserende og andre trafikanter om, at bilen er selvkørende. Informationer fra disse test afspejles i den for nylig udsendte SAE standard 3134. Med den endelige godkendelse fra myndighederne når Bosch og Daimler nu en anden vigtig milepæl: snart kan interesserede opleve den innovative parkeringstjeneste live i den daglige drift i P-huset tilhørende Mercedes-Benz-museet uden yderligere opsyn fra en sikkerhedsfører.

Videoen her viser den automatiske parkering.

Seneste nyheder
Husk at booke tid til hjulskifte i god tid!
03-04-2024

Når foråret banker på døren med en kraftigere sol og højere temperaturer, er det tid til at få somme…

Læs mere
Vi servicerer også fabriksnye biler
27-02-2024

Har du købt ny bil med fabriksgaranti, så kan du fortsat benytte dit velkendte værksted til service.…

Læs mere
Husk at tænde din baglygter!
12-01-2024

En tur gennem vejnettet i vinterhalvåret afslører, at mange enten ikke husker at tænde baglygterne,…

Læs mere